Kæledyr
Geparden anses for at være en af de ældste typer af store katte, der lever i dag. Arten er truet, men dens skønhed har fået mange mennesker gennem historien til at forsøge at tæmme dette sårbare dyr. Tamning er svært, ikke kun fordi disse er vilde dyr, men fordi der er bevaringslove imod det i de fleste områder.
Geparden har altid været identificeret ved sin gulbrune pels og sine runde sorte prikker. Derudover har geparden sorte linjer, der løber fra det indre hjørne af hvert øje, ned over snuden til kæbelinjen. Ofte vil geparden have en hvid tot i enden af halen, selvom den er gul og sort overalt. Voksne vejer mellem 41 og 64 kg og måler 114 til 140 cm i længde. Hanner og hunner er ikke lette at kende fra hinanden på udseende alene.
Geparden omtales ofte som den mest primitive af alle vilde katte, fordi dens eksistens er sporet tilbage til mindst 11 millioner år siden. Det er generelt accepteret, at geparden udviklede sig i Miocæn-epoken i Asien, før de til sidst ville migrere til Afrika.
Geparden findes næsten altid i Afrika nu, selvom der er omkring 200, der lever i Iran. Generelt vil geparden have et hjemmeområde, hvor de lever og jager, som varierer fra omkring 34 til 1.500 kvadratkilometer, afhængigt af tilgængeligheden af bytte.
Mange mennesker har forsøgt at tæmme geparden i de sidste flere hundrede år. Nogle mennesker har haft mere succes end andre, ved at bruge geparden til at hjælpe med jagtpligter, men generelt er geparden ikke et klogt valg til tamning, fordi den ikke tilpasser sig godt til forandring. Geparder, der har klaret sig godt, er blevet avlet og født i fangenskab og er mere tilpasningsdygtige end dem, der er født i naturen.
Der er mange risici forbundet med at tæmme en gepard. For det første er dette en art, der er truet, fordi den er blevet jaget for sine smukke skind, så der er ikke mange geparder tilgængelige, og avl i fangenskab har vist sig meget vanskelig. Kattene tilpasser sig ikke, og mange af dem dør, når de bringes til at leve i fangenskab.
Der er juridiske risici for ejeren, da de fleste lande ikke tillader, at en gepard holdes som kæledyr. Under meget sjældne omstændigheder vil USA og andre lande udstede en tilladelse til et sådant dyr, men grundene til at holde dyret i fangenskab skal være ekstreme.
Geparder er vilde dyr, og tamning af dem er vanskelig. Fordi de er vilde dyr, er der en meget reel risiko for legemsbeskadigelse for enhver, der forsøger at tæmme og leve med dem.