Kæledyr
Kæledyr
Nordamerika har to arter grå egern: den vestlige og den østlige, som er tæt beslægtet og ligner hinanden, men har forskellige udbredelsesområder. Den østlige grå egern findes også uden for USA og anses for en invasiv art i UK. Introduceret i sidste 19. århundrede, presser den Britanniens indfødte røde egern mod uddøen.
De to arter ser næsten identiske ud: lysegrå pels med partier af lysbrun og sort. Østlig grå egern vokser op til 50 cm (20 tommer) og vejer ca. 730 g (26 oz). Den vestlige er lidt større: 60 cm (24 tommer) og op til 930 g (33 oz). De har lange, tykke, buskede haler til balance, og små fødder med skarpe kløer til klatring.
De to arter deler samme habitattype – hvor der er træer, er der et hjem. Østlig grå egern har sit hjemmeområde i det østlige USA, fra sydligt Canada til sydøst Texas. Den vestlige grå egern har et mindre område, hovedsageligt i vestlige stater som Washington, California og dele af Nevada. Begge arter bor i træhuller eller i grene-reder (dreys).
Egernene er hovedsageligt vegetariske, de spiser frugt, nødder, frø og eg hele året. Insekter, svampe, træsaft og bark er også en del af kosten. De bruger en del af året på at finde og grave føde ned, som de graver op om vinteren. Ingen arter vinterdvaler, begge holder sig varme i reder under dårligt vejr. Som små gnagere er de udsatte for rovdyre som slanger, høge, ørne, røde lynkse og prairieulve (coyotes).
For begge arter starter parningssæson sent om vinteren, med fødsler tidligt om foråret og igen sent om sommeren. Graviditet varer ca. 43 dage, hvorefter 2–3 unger fødes helt skaldede og blinde. Efter 10 uger er ungerne store nok til at klare sig selv. På grund af parasitter, rovdyre and hårde vinstre lever de fleste egern ikke meget mere end et år. Alligevel har nogle individer levet op til 10 år i vildommen.