Kæledyr
Kæledyr
Søagurker lever i diverse marine miljøer: lavvand omkring alle kontinenter (inkl. Antarktis), dyphavsgraver, sandige/mudrede/græsdækkede/flade rev, tidevandspoler, klipper, gravet i havbunden.
Røger havbunden/rev med tentakler. Spiser alger, plankton, nedbrudt stof. Tentakler omkring munden skraber føde ind. Fordøjelse bryder det ned. Affald nærer bakterier. Søagurker bidrager til havbundens sundhed som regnorme på land.
Nogle arter (fx Orange søagurk/Cucumaria miniata) udstøder indvolde som en klistret net, der fanger rovfisk, mens de regenererer organer. Actinopyga mauritiana har fem tænder ved anus for at holde perlefisk væk. Stichopus-arter kan lade kroppen gå løs og starte opløsning – kan samle sig igen, hvis ikke for langt gået.
Seksuel (hyppigst) eller aseksuel. Hun lægger æg, han sædceller; havstrømme bringer dem sammen. Tætte populationer øger befrugtning. Stichopus chloronotus kan splitte sig i to (aseksuelt), hvor hver halvdel regenererer.
Tiltrækker rev-akvariumhobbister (eksotisk, god tankrenser). Udfordringer: mange arter udskiller giftige kemikalier ved stress – kan dræbe andre tankbeboere. Holothuria-slægten populær: H. impatiens (Tigertail) er ikke skrækkelig om substrat; H. edulis foretrækker sand/græs; H. atra indtager sand med organisk stof og udskider rent sand.
Høstet i Asien/Sydhavet. H. atra føde kilde for samoanere. Kina, Hong Kong, Singapore importerer A. mauritiana til kød. Tørret/behandlet til muskulære dele. Japan/Korea: rå eller syltet. Mange tilskriver afrodisiakum-effekt.