Udover at være en fødekilde tænker de fleste mennesker ikke meget over rejer eller overvejer, at der er noget interessant at vide om dem. Overraskende nok er der visse fakta om disse krebsdyr, der er værd at lære om; især hvis du nogensinde har købt og spist det, når det er blevet importeret fra et andet land.
Udseende
- Rejer har et fleksibelt, tynt eksoskelet. De har store, kugleformede øjne, og de fleste typer er svagt lysende. Der er over 300 forskellige arter, der varierer i størrelse og farve. Almindelige farver er brun, grå, lyserød eller gul. Hvad angår størrelse kan de vokse op til 23 cm, men har ofte tendens til at være mindre.
Levetid
- Den gennemsnitlige levetid for rejer er et til fem år. Nogle rejer kan leve i op til seks et halvt år.
Levested
- Rejer kan findes i både ferskvand og saltvand. Ferskvandsrejer findes ofte i steder som floder, søer og flodmundinger. Saltvandsrejer findes almindeligvis i områder med tempererede og tropiske farvande fra vadezonen til dybhavet. De skaber deres levesteder i tang, skaller og alger. Nogle rejer gravrer sig ned i sand og endda mudder og kan findes i dybder på 1.000 meter.
Kost og føde
- Rejer betragtes som ådselsædere, der lever af plankton og detritus. Der er også mange rejer, der kaldes "rensnings" rejer, fordi de fjerner ektoparasitter fra revfisk. Faktisk siger Seaworld/Busch Gardens Animal-Info, at disse fisk endda vil tillade rejerne at indsætte deres forkløer, eller chelipeder, i deres gæller for at rense dem.
Sundhedsmæssige fordele
- Ifølge Glycemic-Index.org er rejer en kilde til protein og selen. Derudover betragtes de også som en god kilde til andre næringsstoffer såsom vitaminer B12 og D, jern og zink, for eksempel. Selen i rejer kan hjælpe med at beskytte mod degenerative sygdomme. Vitamin D er nyttigt til at regulere optagelsen af calcium og fosfor for stærke knogler, og vitamin B12 hjælper med dannelsen af blodceller og med at hjælpe hjernen til at fungere korrekt. Derudover indeholder rejer umættede fedtsyrer, der fremmer dannelsen af godt kolesterol.
Opdræt
- Rejer opdrættes i over 50 lande over hele verden. Udviklingslande er kilden til 99 procent af rejeproduktionen. De fem største eksportlande er Thailand, Kina, Indien, Vietnam og Danmark.
Rejeproblemer
- Ifølge Fairfood.org er der et problem med børnearbejde i nogle af de lande, der indsamler og forarbejder rejer. Det hævder, at børn bruger timer på at arbejde i forarbejdningsanlæg eller i vand med at indsamle rejer. Det klager også over, at landbrugsjord ofte overtages og bruges til rejeopdræt, hvilket igen har en negativ indvirkning på den lokale fødevare- og drikkevandsforsyning.
