Kæledyr
Kæledyr
Titicaca-orestias (Orestias cuvieri), også kendt som den fladhovedede Titicaca-fisk, "amanto" på hollands eller "boga" på spansk, var en gulgul, specielt formet fisk, der nu er uddød. Arten blev officielt erklæret uddød i 2010, efter at have været klassificeret som truet af IUCN (International Union for Conservation of Nature) så sent som i 2009. Den var kun én af 23 orestias-arter, der oprindeligt levede endemisk i søen.
Det mest bemærkelsesværdige ved Titicaca-orestias var dens opsvævede, næsten lodrette ansigt og mund, som gav hovedet en indbøjet udseende. Hovedet udgjorde en tredjedel af fiskens samlede længde, som kunne nå op til 26,7 cm (10,5 tommer) hos voksne eksemplarer. Farven var gulgrøn med en umbra-farvet rygrad, mens skuddene var lysere i midten. Kæben var sort på den nederste halvdel, og fælderne var sort og gule stribede.
I 2010 blev arten officielt erklæret uddød. Kun et år tidligere, i 2009, stod den på IUCNs Røde Liste over truede arter som "truet" (endangered).
Hovedårsagen antages at være konkurrence fra indført ørred (Salvelinus namaycush), som enten spiste samme fødevarer som orestias eller jagede unge orestias. Interessant nok var ørreden selv forsvundet fra Titicacasøen i 2010, men findes stadig i andre sydamerikanske søer, hvor den blev flyttet for at bevare arten.
Titicaca-orestias levede eksklusivt i Titicacasøen, Verdens højst beliggende sejlbade sø, grænse mellem Bolivia og Peru. Under den kolde sæson opholdt unge fisk sig i dybe, stenede områder. Arten var rovfisk, der levede af fisk, plankton og mikroinvertebrater i søens litorale zone.
Før 1960'erne mente forskere, at arten var truet. De første eksemplarer blev indsamlet i 1930'erne, men i dag findes kun syv bevarede eksemplarer i Nederland's National Museum of Natural History.