Kæledyr
Kæledyr
I vildten er den naturlige dødelighed afgørende for at holde bestande i balance. Bobwhite-vagtelen står overfor mange trusler, der varierer med sæson, lokation og rovfugle. Ca. 70–80 % af verdens vagtelbestand dør hvert år, men dette afvægges af store kull (9–15 æg pr. sæson). I vildten kan en bobwhite-vagtel blive op til 5 år gammel, men gennemsnitslevetiden er under 1 år.
I nordlige dele af udbredelsesområdet sker højeste dødelighed om vinteren, da arten er følsom over for kuld. Løst fjederskifte kan pakkes med sne, der smelter og fryser igen, med dødelig følge. Det rammer sydlige populationer hårdest. Tørke, ekstremt regn og temperaturvariationer forkorter også levetiden.
Bobwhite-vagtelen trues af mange rovdyr: skunk, opossum, ræve, vaskebjørn, pindsvin, egern. Rovfugle som høge, ugle og krager spiser også vagtler. Æg er yndlingsmad for slanger samt huskatte og -hunde. Heldigvis er vagtlen kun en af ca. 100 byttedyr i området, hvilket forbedrer overlevelsen.
I fangenskab er vagtler meget udsatte for sygdomme og parasitter, med høj dødelighed. Vilde vagtler lidt ikke af udbredte sygdomme, men syge/døde fugle hurtigt taget af aasædere gør det svært at bestemme dødsårsager.
Jagt er den mest åbenlyse faktor – bobwhite er en populær vildtart i Midwest og sydlige USA. Skovbrugspraksis som kontrollerede brande har medført bestandsfald. Pesticider har haft forfærdelige konsekvenser for næsten alt dyreliv, herunder bobwhite.