Kæledyr
Videnskabsteoretisk var leopardssæl en landlevende gned (lignende øgle). Fossiler viser gradvis tilpasning til vand. I dag fuldt akvatisk, men kan stadig bevæge sig på land.
Slank, muskuløs, næsten reptil-lignende hoved. Hals/pande plettet som leopard – unikt mønster pr. individ. Nogle mønstre blander gråt ind. Store dyr – op til 3,3 m. Haner lidt større. Strømliniet til kraft i vand, store skarpe tænder.
Formidabel prædator: forben som søløve, kraftige bagben. Hurtig svømmer, fin lugte- og synssans. Kæber åbner 160° (unikt for sæler) → kan sluge stor bytte. Foretænder river kød, bagmælketynder maler det.
Enkeltgængere eller små grupper (ikke store flokke som almindelige sæler). Vælger altid kamp frem for flugt. Angriber mennesker kun ved provokation, men angreb dokumenteret. Unikt: angriber og spiser andre sæler. Hovedbytte: pingviner. Greber pingviner ved fødder og slår dem mod vandoverfladen for at fjerne skind.
Antarktis: somre i isfyldte farvande, vintre lidt længere nord. Også kyster af New Zealand og Australien.
Parningstid: haner kæmper om hanner med lyd/aggression. Efter parring ingen fædrebidrag. Gravid hun graver hule på land/is alene, føder ét unge, plejer det alene. Haner kan forsøge at dræbe unger, men mødre forsvarer hårdt.