Forskelle på svampe (Porifera) og bløddyr (Mollusca)

Begge er uryggradedyr (ingen rygrad). Bløddyr: 2. mest artsrige (50.000+ arter), svampe: ~5.000 arter. Begge hovedsageligt marine, men forskelle overvejer:

Artrigdom (Diversitet)

Bløddyr: 7 klasser – fra kridthavet (chitons) til muslinger, blæksprutter, oktopuser. Svampe: 3 klasser. Bløddyr lever på land (snegle, snegle), svampe kan ikke. Mange bløddyr spises, svampe ikke.

Bevægelse

Svampe: faste, sidder fast på bund. Bløddyr: muslinger/bløddyr graver sig ned/sidder fast. Pectener bevæger sig ved at sprøjte vand. Kridthavet: ekstremt langsomt (3 m/år). Hurtigste: blæksprutter/oktopuser (stråledrift).

Kropsplan

Svampe: 2 cellelag omkring central hulrum (spongocoel) med porer til vand/iltnæring. Ingen mund, hjerne, organer, nervesystem. Filtrationsædere.
Bløddyr: 3 hoveddele: Hoved (hjerne/nervesystem som fisk), krop (indvendige organer, hjerte, nyre), fod (bevægelse). Mange har skaller. Mund + filtrationsætning.

Forplantning

Svampe: Aseksuelt (kloner) eller seksuelt (ingen fast køn – kan være hane/hun). Sædceller frigives, optages af "hun", interne befrugtning → larver flyder nogle dage → sætter sig ned.
Bløddyr: Ofte adskilte køn, men snegle kan blive hermafroditter. De fleste udgyder sæd/æg i vandet → larvestadium → ned på bund. Blæksprutter: hanner har specialarm til overførsel af sæd til hun, der lægger æg.

Andre kæledyrserstatninger