Naturlens evne til at opretholde sin skrøbelige balance, også kendt som økologisk balance, skyldes adskillige sammenhængende mekanismer:
- Biodiversitet: Mangeartede økosystemer giver redundans og modstandsdygtighed, hvis én art går tilbage.
- Fødekæder og fødenet: Energi flyder fra producenter til forbrugere og sikrer genbrug af næringsstoffer.
- Næringsstofkredsløb: Nedbrydere omsætter organisk stof og returnerer vigtige næringsstoffer til jorden.
- Populationsdynamik: Tæthedsafhængige faktorer som ressourceknaphed og prædation stabiliserer populationsstørrelser.
- Naturkatastrofer og forstyrrelser: Brande, oversvømmelser og vulkanudbrud fungerer som naturlige nulstillingsmekanismer.
- Klima regulering: Skove optager kuldioxid, mens hav regulerer varme og strømme.
- Medudvikling og mutualisme: Samarbejdende forhold som bestøvning opretholder fællesskabets stabilitet.
Sammen sikrer disse processer den langsigtede bæredygtighed af terrestriske og marine økosystemer.
