Kæledyr
Kæledyr
Mellem hav, floder, søer og damme bevarer vandet en stor del af jordens dyrearter. Mange er pattedyr. De skal ånde ilt og føde levende unger, men har tilpasset sig akvatisk liv.
Mest kendte delfin. Voksne: 2,4–3,6 m (8–12 fod), 650 kg (1.430 lbs), haner markant større. Lys til mørkegrå, kort snude. Lever i tempererede/tropiske farvande verden over (bugter, have, floder). Sociale – flokke på 10–30. Samarbejder om at jage fisk, blæksprutter, små skaldyr. Meget intelligente – kommunikerer med kvæk/fløjter. Dykkere dybt, men skal op for ilt via blåsehuller på ryggen. Ingen naturlige fjender, men fanges i fiske net og nogle gange jegtes.
Jordens største dyr: ~180 ton (200 tons), ~30 m (100 fod). Blågrå, strømlinet. Kost: *kun* krill (små skaldyr filtreret via baleener). Finderes i alle hav – fodrer ved polarkapper sommer, migrerer til ækvator vinter. Ofte ensomme/par, nogle gange små grupper. Højeste dyr: brummen/groen til kommunikation og sonar. Ånder ilt via blåsehuller. 1900-tallet: næsten udryddet af hvalfangst. I dag beskyttet, ingen naturlige fjender, men angreb af kvælhvaler/hajer eller skibskollisioner.
Også "seekøer". Akvatiske pattedyr, slægtet med elefanter. Ansigt: hvalros + gris. Gråbrune, ~3 m (10 fod), 360–540 kg (800–1.200 lbs). To forflippers, flad hale til styring. Varme, lavvands-bugter, æstuarium, kanaler, kyster (USA, Central/Sydamerika). Kost: *kun* vandplanter. Meget tid til at rejse/spise. Næseborer til iltindtagning ved overfladen. Ingen naturlige fjender, men menneske-relaterede dødsfald: skibskollisioner, slusefangst, affaldsindtagelse.