Kæledyr
Kæledyr
Fortælleren i Edgar Allan Poes "The Black Cat" bygger op til det øjeblik, han dræber katten af flere grunde:
* for at etablere en nedstigning til galskab: Fortællerens eskalerende grusomhed over for katten, fra ren irritation til direkte vold, viser et gradvis tab af kontrol og en nedstigning i en mørkere, mere voldelig sindstilstand. Opbygningen understreger denne mentale forringelse og forbereder læseren til den ultimative voldshandling.
* for at fremhæve kontrasten mellem fortællerens oprindelige kærlighed til katten og hans senere had: Fortælleren elsker oprindeligt katten og beskriver den med kærlighed. Denne første ømhed tjener til at fremhæve den chokerende og foruroligende karakter af hans senere handlinger. Kontrasten mellem de to drastisk forskellige sindstilstande understreger fortællingens tema om den destruktive kraft af ukontrolleret raseri og grusomhed.
* for at skabe spænding og skygge: Fortællerens voksende besættelse af katten, hans paranoia og hans underlige opførsel skaber alle spændinger og skygger den uundgåelige voldshandling. Læseren er opmærksom på, at der vil ske noget forfærdeligt, hvilket skaber en følelse af frygt og forventning.
* for at udforske arten af skyld og anger: Opbygningen giver fortælleren mulighed for fuldt ud at detaljere sin interne kamp med skyld efter handlingen. Læseren er vidne til den gradvise progression af sin skyld og den gradvise nedbrydning af hans fornuft, hvilket gør fortællingen endnu mere kølig og psykologisk foruroligende.
I det væsentlige tjener opbygningen til at skabe et psykologisk portræt af en mand, der er drevet til vanvid ved sine egne mørke impulser. Handlingen med at dræbe katten bliver en kulmination af denne nedstigning og fremhæver det mørke potentiale, der lurer inden for den menneskelige psyke.