Fortælleren i Edgar Allan Poes "The Black Cat" bygger op til øjeblikket, han dræber katten, af flere årsager:
- For at etablere en fald i vanvid: Fortællerens eskalerende grymhed mod katten viser et gradvist tab af kontrol og et fald i en mørkere, mere voldsom tilstand af sind.
- For at fremhæve kontrasten mellem fortællerens oprindelige kærlighed til katten og hans senere had: Den oprindelige omsorg tjener til at fremhæve den chokerende og forstyrrende natur af hans senere handlinger.
- For at skabe spændning og forskyggning: Fortællerens voksende besættelse med katten bygger spænding og forskygger den umgængelige volds-handling.
- For at udforske skyld og angre: Opbygningen tillader fortælleren at detaljere hans indre kamp med skyld efter handlingen.
I essens tjener opbygningen til at skabe et psykologisk portræt af en mand, der drives til vanvid af sine egne mørke impulser. Handlingen med at dræbe katten bliver en kulmination af dette fald.
