Kelterne var en mangfoldig gruppe af mennesker, der levede over et stort område af Europa, så deres landbrugspraksis varierede afhængigt af regionen og tidsperioden. Vi kan dog generalisere nogle af deres almindelige afgrøder og husdyr:
Afgrøder
- Korn: Kelterne dyrkede primært hvede, byg og havre til føde og drikke. Disse kornsorter var grundlaget for deres kost.
- Bælgplanter: Bønner, linser og ærter gav vigtige proteinkilder og blev sandsynligvis dyrket i rotation med korn.
- Grøntsager: Kål, løg, roer og porrer var almindelige grøntsager i keltiske haver.
- Frugt: Æbler, pærer, blommer og bær blev sandsynligvis dyrket i keltiske regioner, selvom deres dyrkning måske var begrænset til varmere områder.
- Hør: Denne plante var afgørende for produktion af linned, som blev brugt til tøj og andre formål.
Dyr
- Kvæg: Køer var en primær kilde til mælk, kød og skind.
- Får: Får blev holdt for uld, kød og mælk.
- Svin: Svin blev holdt for kød og blev også brugt som en form for valuta i nogle keltiske samfund.
- Gedder: Geder blev holdt for mælk og kød i nogle regioner.
- Heste: Heste var vigtige for transport og krigsførelse.
- Høns: Høns blev holdt for æg og kød, selvom beviser for deres udbredte tilstedeværelse i keltisk periode ikke er så stærke som for andet husdyr.
Vigtige overvejelser
- Regionale forskelle: Keltisk landbrug var stærkt afhængigt af lokalt klima og geografi. For eksempel kan landmænd i de nordlige regioner af Europa have fokuseret mere på husdyr end afgrødedyrkning.
- Tidsperiode: Keltisk kultur strakte sig over en lang periode, og deres landbrugspraksis udviklede sig over tid. Tidlige keltiske samfund stolede sandsynligvis mere på jagt og indsamling, mens senere grupper udviklede mere sofistikerede dyrkningsmetoder.
- Begrænset arkæologisk bevis: Mens vi har nogle beviser for keltisk landbrug, er det stadig vanskeligt at få et komplet billede af deres landbrugspraksis på grund af de begrænsede arkæologiske rester.
Det er vigtigt at huske, at kelterne ikke var en ensartet gruppe. De var en mangfoldig samling af stammer og kulturer, og deres landbrugspraksis afspejlede denne mangfoldighed.