Mange dyr, der lever i vand, eller har en del af deres livscyklus i vand, bruger ekstern befrugtning. Det betyder, at æg og sædceller mødes udenfor hunnens krop, i vandet.
Her er nogle eksempler
- Fisk: De fleste fiskearter frigiver deres æg og sædceller i vandet, hvor befrugtning sker.
- Amfibier: Frøer og tudser lægger deres æg i vand, og hannen frigiver sædceller for at befrugte dem.
- Udover dyr med rygrad: Mange marine invertebrater, som sjøpindsviner og søstjerner, frigiver deres æg og sædceller i vandet til befrugtning.
Ekstern befrugtning er en almindelig strategi for dyr i vand, fordi
- Store antal æg: Det tillader produktion af store antal æg.
- Ingen behov for direkte kontakt: Det eliminerer behovet for, at hanner og hunner direkte interagerer for befrugtning.
Dog har ekstern befrugtning også nogle ulemper, såsom miljøafhængighed og lavere overlevelsesrate for afkom.
