Forskere henviser ofte til habitatforringelse som en hovedårsag til sjældenhed og uddøen, fordi det:
- Reducerer adgang til føde, vand og skjul.
- Eliminerer yngle- og redepladser.
- Forstyrrer migrationsruter og mobilitet.
- Øger sårbarheden over for rovdyre.
- Forværrer konkurrence og smitte.
- Reducerer genetisk diversitet i fragmenterede populationer.
- Ændrer økosystemprocesser som bestøvning og næringsskredsløb.
Habitatbevaring og -genopretning er derfor nøglestrategier til beskyttelse af truede arter.
