Overgangen fra vand til land krævede flere nøgletilpasninger:
- Stærke lemmer: Ben eller vinger erstakk finner til støtte og bevægelse på land.
- Lunger og åndedræt: Lunger udviklede sig til at udvinde ilt fra luften, ofte med næsebor til indtag.
- Hudtilpasninger: Tæt, vandtæt hud, skæl, fjer eller pels reducerede vandtab og beskyttede mod UV-stråling.
- Formeringstilpasninger: Intern befrugtning og skallede æg forhindrede afkom i at tørre ud.
- Kredsløb og åndedrætssystemer: Mere effektive systemer understøttede højere metaboliske krav på land.
- Sanstilpasninger: Øjne til luftsyn, trommehinder til luftbåren lyd og udviklet lugtesans hjalp dyr med at navigere på land.
- Adfærdstilpasninger: Vinterdvale, sommerdvale og territorialitet hjalp dyr med at overleve sæsonmæssige udfordringer.
Disse tilpasninger udviklede sig uafhængigt i flere slægtskaber under skiftet til terrestrisk liv.
