Hvad er tilpasningen for et dyr, hvis nisje er at spise nektar fra planter?
Dyr, der fodrer sig med nektar, har udviklet flere specialiserede tilpasninger:
Lang tunge: Tillader dyr at nå dybt ned i blomster for at få adgang til skjult nektar. Kolibrier har f.eks. tunger længere end deres hele krop.
Børstet tungespids: Mange nektar-ædere har tunger med små, hår-lignende papiller, der samler og holder nektar og pollen.
Rüssel (proboscis): Sommerfugle og måler har en lang, rørlignende munddel kaldet proboscis, der bruges til at suge nektar op fra blomster.
Specialiseret næb: Fugle som kolibrier og sunbirds har lange, smale næbber, perfekte til at nå ind i blomster.
Ko-evolution: Nektar-spisende dyr og planter har udviklet sig sammen over tid. Da planter udvikler nye blomstformer, udvikler nektar-ædere tilpasninger for at få adgang til dem, skaber en kompleks, dynamisk relation.
