Kæledyr
Knæledsproblemer hos hunde debuterer ofte bråt, når hunden haltar eller viser modstand mod at belaste benet. Problemerne giver to udfordringer: smerte for hunden og dyre behandlingsomkostninger.
Knæledet er hundens største led og bærer mest af kropsvægten. Det består af knæskal (patella) i en furu ved lårbenets (femur) base, samt bånd og sener, der holder femur, patella og skinneben (tibia) sammen. Knæet kan kun bøje i én retning – når et element bliver dysfunktionelt, er resultatet en haltende, smertefuld hund.
To hovedtyper knæproblemer:
Andre problemer: osteoartrose, forstrækninger, muskel/sene/båndstrækninger, infektioner. Alle knæledsproblemer kræver diagnose og behandling af licenseret dyrlæge.
Dyrlæger bruger røntgen og fleksionstester. Røntgen viser anatomiske misdannelser og knæskalleskydning. Værter palperer nogle gange led/patella for at se udlukning. MRI anbefales nogle gange, men typisk kun ved akutte/traumatiske tilfælde.
Bedste forebyggelse: hold hunden aktiv og slank. Overvægt er risikofaktor – høj-fiber, lavt kulhydrat kost håndterer vægtøgning med alder. Nogle tilføjer chondroitin/glucosamin til ældre hundes mad for bedre ledbevægelighed. Behandling af korsbåndsskade og patellaluksation kræver ofte kirurgisk stabilisering. Dyrlægen fjerner skadet væv før sikring af ledet. Ejere skal begrænse motion/hop i uger efter operation. Støtteforbindelse, smerte- og inflammationshæmmende medicin. Mulig fysioterapi og vægtreduktion.
Selvom korsbåndsskader typisk rammer overvægtige, midtaldrige eller atletiske hunde, kan patellaluksation ramme enhver. Behandling afhænger ofte af hundens størrelse. Uanset diagnose: hundens knæproblemer resulterer ofte i en vis grad af degenerativ knoglesygdom med alderen.