Kæledyr
Kæledyr
Faktor VII-mangel (FVIID) blev først opdaget hos mennesker. Det er en lidelse på grund af mangel på prokovertin (faktor VII), som spiller stor rolle i blodkoagulationen → mildt blødning. For ca. 40 år siden fundet hos beagle. I dag også hos andre raser: airedale, alaskan klee kai, giant schnauzer, skotsk hjortehund.
Blodkoagulation er kroppens reaktion for at stoppe blødning. Blodplater, koagulationsfaktorer, calcium og vævsproteiner samarbejder om at danne et prop. Faktor VII er en af disse faktorer. Mangl en faktor → blødningslidelse. Hunde deler samme koagulationsproces, og nogle raser er sårbare.
Studier viser meget lav dødelighed, men lidelsen kan give alvorlige blødningsproblemer ved operation eller stor skade.
Arvelig (autosomal recessiv). Defekt gen videreføres. Tre kategorier af afkom: "clear" (ingen lidelse, ikke bærer), "carrier" (bærer, ingen symptomer), "affected" (ramt, kan videreføre).
Tidligere vanskeligt. Nu findes DNA-test (blodprøve eller mundsvaber) udviklet af Dr. Beth Callan, Univ. of Pennsylvania, der skelner normal, bærer, ramt.
Ingen speciel kur findes. I nødsituationer kan plasma fra sund hund transfunderes (midlertidig). Målet er at finde måde at erstatte faktor VII kontinuerligt – endnu ikke udviklet. Forebyggelse: undgå operation/skade, vær klar til at stoppe blødning, undgå mediciner der forøger blødningstendens.
Håb om genetisk forebyggelse i fremtiden. For nu: undgå avl med ramte hunde.