Kæledyr
I de seneste årti'er har der været en øget videnskabelig forskning i de fysiske, mentale og sansemæssige evner hos den domestiserede hund. Denne information har hjulpet med at forme måden, mennesker træner, forstår og lever med hunde på. Nogle af de mest nylige data hjælper med at forklare, hvordan og hvorfor hunde reagerer på specifikke visuelle stimuli.
Takket være nylig forskning er det nu kendt, at hunde ser mindre farvedetaljer end mennesker. Mens mennesker har tre forskellige typer farvesansende celler i deres øjne, har hunde kun to. Det resulterer i et visuel system, der kan se flere blå og gule farver, men færre orange eller lilla. De har også tendens til at forveksle røde og grønne, og ser dem begge som en dumpet, gråbrun farve. Dog erstatter hunde, hvad de mangler i farvedefinition, med bevægelsesopdagelse. Hunde har flere bevægelses- og kontrastfølsomme celler end mennesker, hvilket tillader dem at se aktivitet på længere afstande. Endelig, mens mennesker har ca. 180 til 200 graders synsfelt, har mange hunde næsten 240 graders udsigt.
Der findes mange anekdoter om hunde, der ser fjernsyn. Dette inkluderer ofte livligt farvede shows som tegnefilm og hurtig action som sport. Mange hunde nyder også at se videospil, da figurernes former og bevægelser kan fange deres opmærksomhed. Dog i dagens verden af high-definition televisor, bliver det stadig mere frekvent, at hunde bjækker på televisionen, især andre hunde, store dyr og hurtigt kørende biler. På grund af deres bredere synsfelt og reduktion af farvefølsomme celler, virker disse billeder ret realisterk for de fleste hunde.
Et bredt synsfelt og følsomhed over for bevægelse gør hunde især følsomme over for hurtige og sporadiske bevægelser. I øvrigt har evolution hjulpet dem med at se bedre i mørket, at udpege finere detaljer i kontrast end mennesker. Ofte kan en ejer ikke engang se, hvad hunden ser, indtil dyret eller genstanden kommer tættere. Det er af denne grund, mange hunde bliver spændt til at jage små dyr, fugle og andre bytte-lignende genstande.
I hundredvis af år har mennesker selektivt avlet hunde. Resultatet af dette har resulteret i en række forskellige hoved- og øjenformer, oppeksitetsniveauer og jagtdrev. For eksempel har en pug, avlet til selskab og tæt vogtning, et meget smalere synsfelt på grund af øjnene, der ligger tættere sammen og ser fremad. I modsætning herud har racegrupper som sigthounds og pointers været avlet med deres øjne længere til siden af deres hoveder. Det resulterer i det bredeste synsfelt af de fleste racer, og en højere sandsynlighed for, at de bliver stimuleret af bevægelse.
Selvom vores visuelle systemer er bygget anderledes, kan vi forbedre vores forståelse af, hvad hunde ser, ved at ændre vores perspektiv. Næste gang din hund fryser på en tur, eller stirrer ud vinduet, afvis ikke hans adfærd. I stedet, bøj dig ned ved siden af ham, og kig i fjernen sammen med ham. Du kan blive overrasket over, hvad et skifte af perspektiv kan lære dig om din hunds verden.