Kæledyr
Heste bruger en række vokaliseringer til at udtrykke følelser, advare om fare og holde kontakten med hinanden. Hver lyd har en forskellig betydning afhængigt af situationen.
Et vrinsk er en høj, gennembrydende lyd, der bruges til at kommunikere med andre heste. Det signalerer ofte ophidselse, hilsen eller genkendelse af en kendt person eller hest.
En prusten er en kort, skarp udånding gennem næsen. Heste kan pruste for at vise irritation eller utålmodighed, eller simpelthen for at rydde næsegangene.
Et hvin er et langt, højtonet kald, der bærer over lange afstande. Heste bruger det til at tiltrække opmærksomhed eller lokalisere andre heste i nærheden.
Et brøl er en dyb, lavtonet lyd forbundet med vrede eller aggression. Det er ofte parret med aggressiv kropssprog, såsom at skrabe i jorden eller bare tænderne.
Et skrig er en høj, gennembrydende lyd, der opstår, når en hest har ondt, er såret eller bange. Det er normalt et tegn på, at hesten har brug for øjeblikkelig opmærksomhed.
Trampen skaber en høj, rytmisk lyd, når heste banker med hove på jorden. Det kan udtrykke ophidselse, frustration eller utålmodighed.
Et suk er et langt, dybt åndedrag, der opstår, når en hest er afslappet eller tilfreds. Det indikerer ofte, at hesten føler sig komfortabel og i ro.