Kæledyr
Kæledyr
Havørne confiderer på en række vokalisationer for at holde kontakt og udtrykke intentioner. Et højt pibekald hjælper partnere og forældre med at holde styr på hinanden. Det skarpe kek-kek-kek kald signalerer aggression eller alarm, mens det lave chuck-kald ofte høres, når en fugl sidder på et stig eller hviler. Under parring og territoriestrejter udsender ørne et højt, skrigende skrigekald.
Fysiske holdninger bærer også betydning. At sprede vingerne bredt er et aggressivt eller territorialt display, der gør ørnen større. At fjerne halen kan signalere underkastelse eller besværgelse. Hovednicken accompagnerer parringskald, og gentagne næb-klapper fungerer som en advarsel til indtrængere.
Cirkel-flyvninger, ofte parret med vokalisationer, kommunikerer territorielt ejerskab eller parringsinteresse. Under ynglesæson kan parrede par udføre vokale duetter – komplekse kaldsekvenser, der troes at styrke parbindinger og koordinere redningspligter.
Gennem en blanding af kald, kropstillinger og flyvemønstre formidler havørne budskaber om territorium, parring, fare og social forbindelse.