Når en spurv dør, undergår den biologisk nedbrydning som enhver anden organisme. De generelle stadier inkluderer:
- Fersk: Kroppen forbliver relativt uændret i starten, med indtræden af dodestivhed.
- Ophobning: Bakterier producerer gasser, der får kroppen til at svulme.
- Nedbrydning: Mikroorganismer bryder vævner ned, og væsker tiltrækker insekter.
- Avanceret nedbrydning: Organer flydner; knogler og hud bliver eksponeret.
- Skelettrester: Bløde vævn er forsvundet, og knogler tilbage, som kan vare afhængigt af forholdene.
- Fossilisering: I sjældne tilfælde kan knogler fossiliseres over millioner af år, hvis de begraves korrekt.
Nedbrydningstakten afhænger af temperatur, fugtighed og røvereaktivitet.
