Hulebjørnen (Ursus spelaeus) levede i Europa og nogle dele af Asien under Pleistocæn-epoken, primært fra omkring 200.000 til 25.000 år siden. Her er nogle fakta om hulebjørne:
- Størrelse: Hulebjørne var større end nutidens brunbjørne. Hanner kunne nå en skulderhøjde på op til 3 meter og veje over 2.200 pund (1.000 kg). Hunnerne var mindre med en gennemsnitsvægt på omkring 1.500 pund (680 kg).
- Habitat: Hulebjørne beboede huler og klippeskjul i hele Europa og dele af Asien. Disse miljøer gav ly og beskyttelse mod det barske istidsklima.
- Diæt: Hulebjørne var altædende og havde en varieret kost, der omfattede planter, frugter, insekter og kød. De var opportunistiske rovdyr og ville jage dyr som hjorte, elge og rensdyr. De var dog hovedsageligt planteædende, og bevis tyder på, at de brugte det meste af deres tid på at græsse på planter og frugter.
- Rovdyr: Hulebjørne havde ikke mange naturlige rovdyr. Men i nogle områder kan de være blevet jaget af mennesker, da tidlige mennesker levede sammen med hulebjørne under Pleistocæn-epoken.
- Udryddelse: Hulebjørnen uddøde for omkring 25.000 år siden, i slutningen af Pleistocæn-epoken. De nøjagtige årsager til deres udryddelse er ikke fuldt ud forstået, men er sandsynligvis relateret til en kombination af faktorer, herunder klimaændringer, konkurrence med andre arter og jagt af mennesker.
- Rester af hulebjørne: Fossiler af hulebjørne er blevet fundet i mange huler og klippeskjul i hele Europa og Asien, sammen med deres knogler, tænder og kløer. Disse rester har givet videnskabsmænd værdifuld indsigt i hulebjørnenes anatomi, adfærd og økologiske rolle.
Nogle hulebjørne var utroligt store, med hanner, der nåede højder på 11,8 fod (3,6 meter) ved skulderen og vægte 2.200 pund (1.000 kg) - eller måske endda mere. Dette gør arten til en af de største bjørne, der nogensinde har eksisteret.
