Munjac-hjort (Muntiacus), også kendt som gøende hjort, er små, hjortelignende pattedyr hjemmehørende i Syd- og Sydøstasien. De tilhører familien Cervidae og er kendt for deres karakteristiske gøende kald og små gevirer.
Fysiske karakteristika
- Størrelse: Skulderhøjde varierer fra 45 til 70 cm (18 til 28 tommer); vægt varierer fra 15 til 35 kg (33 til 77 pund).
- Gevirer: Hanner har små, ugrenede gevirer, som normalt er dækket af hud og pels, brugt til forsvar og territorialmarkering.
- Pels: Kort og glat, varierende fra rødlig brun til mørk brun eller grå, nogle gange med blege markeringer på halsen og undersiden.
- Ører: Store, oprejste og meget følsomme, hvilket hjælper dem med at opdage potentielle trusler.
Adfærd
- Social struktur: Typisk ensomme undtagen i parringssæsonen; de etablerer og forsvarer territorier.
- Føde: Primært browsers, der spiser blade, kviste, frugter, blomster, græs og faldne frugter.
- Kommunikation: Bruger gøende kald, grynten og fløjt til at forsvare territorium, tiltrække partnere og kommunikere med unger.
Arter
Flere arter findes, herunder den indiske muntjac, rød muntjac, bornesisk gul muntjac og sumatransk muntjac, fundet i Indien, Kina, Sydøstasien og Indonesien.
Levested og bevarelse
Munjac-hjorte bebor tropiske regnskove, løvskove, krat skove og nogle gange dyrkede områder. Nogle arter er opført som Sårbare eller Truede af IUCN på grund af tab af levesteder og jagt, hvilket gør bevaringsindsats afgørende for deres overlevelse.
