Isræve (Vulpes lagopus) påvirker deres habitater på flere måder:
- Byttedyrsregulering: De kontrollerer lemming- og volebestande, indirekte påvirker plantefællesskaber.
- Aasædere: De spiser aas, hvilket hjælper med at genvinde næringstoffer i fødekæden.
- Frøspredning: De spreder frø fra kragebær, blåbær og arktiske hindbær gennem deres afføring.
- Huler: Deres huler giver skjul til andre arter, herunder jordpindsvin, sneugler og søfugle.
- Bestandsdynamik: Svævinger i ræveantal påvirker lemmingbestande og plantefællesskaber, påvirker det bredere økosystem.
- Sygdomsudbredelse: De kan bære hundegale og hundesyge, som påvirker andre rovpattedyr og husdyr.
At opretholde sunde isrævbestande understøtter arktisk biodiversitet og økosystemmodstandsdygtighed.