Sildens (Clupea harengus) kost
Silden er en filtreringsæder og planktivor, der spiser primært små organismer fra vandsøjlen. Dens kost varierer med sæson, område og livsstadie:
Primær føde
- Zooplankton: Hovednærings kilde
- Copepoder (klyngkrebsdyr) – fx Calanus finmarchicus (vigtigst i Nordøst-Atlanteren)
- Krill (euphausiider) – fx Meganyctiphanes norvegica, Thysanoessa spp.
- Klyngkrebsdyr-nauplier og copepodit-stadier
- Fytoplankton: Indtaget indirekte via zooplankton / nogle gange direkte filtreret (diatomeer, dinoflagellater)
Supplerende føde
- Små fisk og fiskelarver: Egne unger (kannibalisme), lodde-larver, andre små pelagiske fisk
- Havorme (polyketer): Trochophor-larver og voksne børsteorme
- Andre invertebrater: Pteropoder (havsnegle), appendicularianer, ktenoforer
Fødeindtag og filtrering
- Silden filtrerer vand gennem gælle-råer (gill rakers) – fine kam-lignende strukturer, der fanger partikler > ca. 50–100 µm.
- Kan skifte mellem partikelfiltrering (enkelte store bytte) og rammfiltrering (store mængder små partikler) afhængigt af byttetæthed.
- Dagligt fødeindtag: ca. 2–5 % af kropsvægten for voksne silder.
Sæson- og geografisk variation
- Forår/sommer: Rigt planktonblomstring → hurtig vækst, fedtopsamling til gyde.
- Efterår/vinter: Mindre føde, langsommere vækst, nogle populationer vandrere til dybere vand.
- Nordlige populationer: Mere afhængige af Calanus copepoder.
- Sydlige/Baltiske populationer: Mere diverse zooplankton, nogle gange mere fytoplankton.
Økologisk betydning
Silden er et nøgleled i Nordøst-Atlanterens fødekæde: omdanner plankton til biomasse, der føder torsk, makrel, hajer, sæler, søfugle, hvaler – og mennesker.
