Kæledyr
Den akvatiske abe-hypotese (AAH) er en kontroversiel teori, der antyder, at menneskets forfædre tilbragte en betydelig periode med at leve i eller nær vand under evolutionen. Påstandere argumenterer for, at denne akvatiske fase førte til flere unikt menneskelige træk.
* To-benhed: At gå oprejst kan have været mere effektivt i lavt vand end at bevæge sig på alle fire.
* Hårløshed: At miste kropshår kunne have reduceret modstand under svømning.
* Subkutant fedt: Fedt under huden kan have hjulpet med dryftkraft og isolering.
* Større hjerne: Navigation i akvatiske miljøer kan have sat kognitive krav, der fremmede hjernudvikling.
* Åndeholdeevne: Evnen til at holde ånden i relativt lange perioder kunne være en tilpasning til dykning.
Påstandere peger på anatomiske ligheder med vandlevende pattedyr, fysiologiske træk som dykrefleks, og visse fossilfortolkninger. Kritiker argumenterer for, at der ikke er stærk direkte fossilevidence, at andre evolutionære tryk forklarer disse træk, og at lignende primater ikke udviklede de samme tilpasninger.
AAH anses bredt for afkræftet af mainstream-videnskab, selvom nogle forskere stadig debatterer, om vand spillede nogen rolle i menneskelig evolution. Det forbliver en hypotese, ikke en bevist teori, og bør tilnærmes kritisk.