Flyvefisk: Årsager til vandring

Om flyvefisk

Flyvefisk kendes på store "flyvefinner". De kan hoppe ud af vandet og glide gennem luften. Fundet i varme havverden overalt. Efter at have opbygget hastighed under vand, vinkler de opad ved at slå med halen – kan flyve op til 1,2 m (4 fod) højde og 200 m (650 fod) langt ad gangen. Som andre fisk vandriger de af forskellige årsager: gydning, forurening, rovfisk, nye fødegrund.

Oversigt

Flyveevne er en flygt-mekanisme mod rovfisk som tunfisk, sværdrfisk og marlin.
Ca. 40 arter kendt. Alle har finner og gaffelhaler. Nogle med forstørrede bukfinner = "firevingede flyvefisk".
Rige i Caribiens tropiske farvande – vigtig fødekilde.
Undersøgelser i området, men lidt konklusivt om forudsigelige vandringmønstre.

Gydning på Barbados

Barbados kaldes "landet af flyvefisk". Firevingede flyvefisk (Hirundichthys affinis) fanges typisk november-juli, >90% december-juni. Få modne fisk efter juni – tilskrives vandring fra åbent hav til kysten om sommeren for at gydne på flydende materiale. Æggene er ikke drygtende som hos de fleste åbent-havsarter.

Udvikling og forurening

Vandringsafstand påvirkes af udvikling og forurening. Efter opførelse af dybvandshavn i Bridgetown, Barbados (2002), påvirkede kryssertrafik og forurening koralrevets sundhed. Det fik flyvefisk til at vandre fra hovedstaden til mindre bebeboede områder udenfor.

Flygt fra rovfisk

Flyvefisk er bytte for store fisk og fugle.
Delfiner vandriger om efteråret op ad Floridas østkyst – flyvefisk er yndlingsbytte.
Fregatfugle og pelikaner svinger tæt ved. De snupper flyvefisk, når delfiner skrækker dem op af vandet.
Mindre flyvefisk vandriger til mindre travle farvande for sikkerhed.

Konklusion

Flyvefisk vandriger ikke efter et fast, forudsigeligt mønster som laks. Deres bevægelser styres af en kombination af gydningsinstinkt, fødetilgængelighed, forureningstryk og rovfisk-tryk – en dynamisk balance i et foranderligt havmiljø.

Fisketyper