Kæledyr Liv
Delfiner bruger en række forskellige lyde til at kommunikere med hinanden, herunder klik, fløjter og pulserende opkald. Disse lyde kan rejse lange afstande under vandet, og delfiner er i stand til at høre dem selv på store dybder.
Delfiner producerer lyde ved hjælp af deres blæsehuller, som er placeret på toppen af deres hoveder. Når en delfin ånder ud, passerer luft gennem blæsehullet og vibrerer stemmebåndene, hvilket skaber lyd. Formen på delfinens hoved og størrelsen af dens blæsehul er med til at forstærke lyden og projicere den fremad.
Delfiner kan også bruge deres ekkolokaliseringsevner til at kommunikere med hinanden. Ekkolokalisering er evnen til at bruge lydbølger til at skabe et mentalt billede af det omgivende miljø. Delfiner producerer højfrekvente klik, der hopper af genstande i vandet og vender tilbage til deres ører. Ved at lytte til ekkoerne kan delfiner bestemme størrelsen, formen og afstanden af objekter i deres miljø.
Delfiner bruger ekkolokalisering til at finde føde, navigere i deres omgivelser og undgå rovdyr. De kan også bruge ekkolokalisering til at kommunikere med hinanden. For eksempel kan en delfin bruge ekkolokalisering til at lokalisere en anden delfin og derefter producere en række klik for at kommunikere med den.
Delfiner er i stand til at kommunikere på dybt vand på meget lang afstand på grund af deres kraftige stemmebånd, formen på deres hoveder og deres ekkolokaliseringsevner. Disse tilpasninger gør det muligt for delfiner at holde kontakten med hinanden, selv når de er langt fra hinanden.