Kæledyr
Fisk har udviklet tilpasninger til at reducere vandtab afhængigt af deres miljø.
Slimlag: Beskytter huden som en barriere mod vandtab.
Nyrer: Producerer store mængder fortyndet urin for at skylle overskydende vand ud.
Gæller: Absorberer aktivt salte fra det omgivende vand for at opretholde elektrolytbalance.
Lavt osmotisk tryk: Kropsvæsker har lavere saltkoncentration end det omgivende vand, hvilket forhindrer diffusion ud.
Skæl: Giver en fysisk barriere mod vandtab.
Gæller: Udskiller aktivt overskydende salte.
Nyrer: Producerer små mængder koncentreret urin for at spare vand.
Højt osmotisk tryk: Kropsvæsker har højere saltkoncentration end det omgivende vand.
Adfærdsmæssige: Gravning i mudder eller gemmen i skyggede områder.
Fysiologiske: Nogle kan opbevare vand for at overleve i tørre miljøer.
Fisk bruger kombinationer af disse tilpasninger til at minimere vandtab og opretholde indre balance, varierende efter art og miljø.