Polyper og meduser – rovfiskende cnidarier
Både polyper (faste) og meduser (frisvømmende) tilhører ryggedyr-stammen Cnidaria (brændemaneter) og er kødetædere, der lever af små invertebrater.
Polyper (faste former – fx søanemoner, koraller, hydroid-polypkolonier)
- Sesile: Fæster fast på substrat (sten, koraller, planter) – kan ikke flytte sig.
- Fangstapparat: Tentakler udstyret med nematocyster (brændeceller) – indeholder giftige harpuner, der skyder ud ved berøring.
- Processen: Byttet (plankton, små krebsdyr, fiskelarver) rører tentakler → nematocyster affyrer → byttet paralyseres/dræbes → tentakler transporterer det til munden → indsvelges.
- Ekstraktion: Nogle polyper bruger slem til at fange partikler (suspensionsføde).
Meduser (frisvømmende – fx mandler, krydsmandler)
- Motile: Kan svømme ved pulserende kontraktion af klokken (bell), men dryvter primært med strømme.
- Fangst: Lange, trælende tentakler (og nogle gange orale arme) med nematocyster fanger bytte i vandsøjlen.
- Transport: Fanget bytte føres op til munden (centralt på undersiden af klokken) via orale arme.
- Større bytte: Nogle store mandler kan fange små fisk og endda andre mandler.
Supplerende fangstmetoder
- Bioluminescens: Nogle dyphavs-arter lokker bytte med lys.
- Slem-nette: Nogle polyper/meduser udskiller slem, der fanger partikler, som så transporteres til munden.
- Symbiose: Koraller (polyper) har zooxanteller (alger) i væv – fotosyntese leverer op til 90 % af energibehovet.
Økologisk rolle
Polyper og meduser er vigtige regulerere af plankton- og invertebrat-bestande og samtidig vigtig føde for fisk, søfugle, havpattedyr og skildpadder. De er et centralt led i marine fødekæder.
