Kæledyr Liv
Sådan kan du fortælle, om din kat er vant til en sele:
Tegn på komfort og accept:
* Ingen træk eller kæmper: Når du tager selen på, kæmper de ikke eller prøver at flygte. De kan endda stå stille og lade dig justere det.
* afslappet kropssprog: Deres hale er ikke gemt, deres ører er ikke udfladet, og deres krop er ikke anspændt. De kan endda purr eller gnide mod dig.
* gå komfortabelt: De går uden modstand eller tøven. De udforsker deres omgivelser med nysgerrighed i stedet for frygt.
* nyder vandreture: De ser ud til at være udenfor og interagere med verden. De kan endda jage sommerfugle eller fugle.
* Ingen angst omkring selen: De flinch eller skjuler sig ikke, når de ser selen. De kan endda komme til dig for opmærksomhed, mens de bærer det.
Tegn på ubehag og behov for mere tilpasning:
* trækker eller kæmper: De prøver at komme ud af selen eller trække sig væk fra dig, når du prøver at gå.
* anspændt kropssprog: Deres hale er gemt, deres ører er fladet, deres krop er stiv, eller de puster kraftigt.
* tøven eller frygt: De nægter at gå eller synes ængstelige over at være udenfor.
* skjuler eller forsøger at flygte: De prøver at gemme sig under møbler eller løbe væk fra dig.
* negative foreninger: De viser tegn på frygt eller angst, selv når selen ikke er tændt.
tip til uddannelse af sele:
* Start langsomt: Introducer sele gradvist, lad din kat snuse og udforske den. Beløn dem med godbidder og ros.
* Brug positiv forstærkning: Tving aldrig din kat ind i selen eller straff dem for at være bange. Beløn dem kun for positiv opførsel.
* Vælg den rigtige sele: Sørg for, at selen er behagelig, sikker og passer ordentligt til din kat.
* Praksis indendørs først: Lad din kat vænne sig til at bære selen rundt i huset, før du vove dig udendørs.
* Vær tålmodig: Det tager tid og tålmodighed at få din kat vant til en sele. Giv ikke op!
Husk, at hver kat er forskellig. Nogle katte kan tage længere tid at vænne sig til en sele end andre. Hvis din kat viser tegn på ekstrem stress eller frygt, skal du stoppe uddannelsen og konsultere en dyrlæge eller CAT -adfærdsist for at få råd.