Kæledyr
Transferfaktoren blev opdaget i 1940'erne af Dr. H. Sherwood Lawrence. Dr. Lawrence troede, at hvide blodceller var i stand til at bære immuniteter mellem patienter, kurere sygdom.
De primære molekyler, der faciliterer transferfaktoren, findes i førmælk. Førmælk produceres af brystkirtlerne i de senere stadier af graviditeten, typisk inden for 24 timer efter fødsel. Dr. Lawrence fandt ud af, at de hvide blodceller i førmælken kunne overføre immuniteter effektivt mellem patienter ved at lade cellerne lære af hinanden.
Selvom der findes doseringsstandarder for både menneskelig og dyr-anvendelighed i transferfaktoren, fandt Dr. Steven Slagle, D.V.M., at dyr drawer fordel af samme dosis som mennesker. Dr. Slagle fandt succes med den menneskelige dosis af transferfaktor i en kat, der led af leukæmi, en mundtumor og posterioer paralysi på grund af en rygtumor.
Når den bruges i katte med felin nyresygdom, eller kronisk nyresvigt, har dyrlæger fundet succes med transferfaktoren i et antal tilfælde. Dr. Will Falconer, D.V.M., tror, at transferfaktoren kan balancere immunsystemet hurtigt hos katte, der er ramt af sygdom, og at det er en meget hurtigere proces end traditionelle eller holistiske praksisser.
Transferfaktoren kan bruges til at behandle et antal tilstande hos mennesker og dyr – fra allergier og hududslæt til organsygdomme og kræft. Fordi mange af disse tilstande er resultatet af et overaktivt eller underaktivt immunsystem, kan transferfaktoren ofte hurtigt og effektivt hjælpe et immunsystem med at finde balance.