Kæledyr
Her er de hovedkroppsdeler hos en okse, kategoriseret for overskuelighed:
Ører: Brugt til hørelse og kommunikation.
Øjne: Giver syn og hjælperoksen med at navigere.
Næse: Brugt til lugt og åndedræt.
Mund: Brugt til at spise og tygge.
Tænder: Brugt til at tygge og male føde.
Tunge: Brugt til at smage, slikke og manipulere føde.
Horn: (Hvis til stede) Brugt til forsvar, dominansvisning og tiltrækning af partner.
Nakke: Forbinder hovedet med kroppen, tillader bevægelse.
Skuldre: Stærke muskler, der hjælper okse med at dukke og trække.
Brystkasse: Indeholder de vitale organer og giver beskyttelse.
Ribben: Beskytter de indre organer og danner brystkassens ramme.
Ryg: Supporter oksens vægt og hjælper med bevægelse.
Lende: Området mellem ribben og hoften, indeholder værdifuldt kød.
Rump: Området over halen, også indeholdende værdifuldt kød.
Hofte: Giver hæftepunkter for benmuskler.
Ben: Brugt til lokomotion og support.
Hale: Brugt til at sveje insekter væk og til kommunikation.
Kløver: Hårde overtræk på fødderne, der giver beskyttelse og friktion.
Skind: Det hårde ydre skind, der beskytter oksen.
Muskler: Giver bevægelse og support.
Knocke: Dannet skelet og giver struktur.
Indre organer: Indeholder hjerte, lunger, lever, nyre, mave, tarme osv.
Bemærk: Nogle kroppsdeler er specifikke for tyre (haner), mens andre deles af både okser (kastrerede haner) og kvæg (kvier).