Kæledyr
Landbrug var mesten en selvforsyningsaktivitet. De fleste boede på landet og dyrkede deres egen mad på små gårde med simple redskaber.
Hovedafgrøderne var hvede, rug, byg, havre, ærter, bønner, linser og rødbeder.
Landmænd holdt kvæg, svin, får og høns til kød, mælk, æg og uld.
Landmænd brugte træplov, hakker og skær, og gödede markerne med gødning.
Vejr, skadedyr, sygdomme og krigstrusler udgjorde konstante udfordringer.
Ved 1616 havde landbruget ændret sig markant. Befolkningsvækst førte til mere jordbrugsareal, større gårde og mere avancerede redskaber.
Hvede, rug, byg og havre var stadig vigtige, men nye afgrøder som majs og kartofler blev også dyrket.
Antallet af husdyr steg, og dyrene blev brugt mere effektivt – f.eks. trak heste plove, og okser dreskede korn.
Landmænd brugte jernplov, såmaskiner og mere gødning til at gøde markerne.
Vejr, skadedyr og sygdomme var stadig bekymringer, men landmænd var bedre rustet til at håndtere dem.
Overordnet blev landbruget mere produktivt mellem 1564 og 1616, hvilket førte til en mere pålidelig fødevareforsyning.