Kæledyr Liv
I en simpel fødekæde, hvor løven er den endelige forbruger, begynder energistrømmen med solen. Planter, producenterne i denne fødekæde, omdanner sollys til kemisk energi gennem fotosynteseprocessen. Denne energi lagres i planternes væv, som tjener som føde for de primære forbrugere, normalt planteædere.
Lad os i dette eksempel antage, at den primære forbruger er en zebra. Zebraer lever af græs og andet plantemateriale og får energi fra de planter, de spiser. Når zebraerne spiser, overfører de noget af den energi, der er lagret i planterne, til deres egen krop.
Løver, de sekundære forbrugere, forgriber sig på zebraer og andre planteædere. Når en løve jager og med succes fanger en zebra, fortærer den zebraens kød. Gennem denne proces sendes den energi, der er lagret i zebraens krop, videre til løven.
Når løven fordøjer zebraens kød, udvinder den næringsstoffer og omdanner dem til energi, der giver næring til dens krops aktiviteter, såsom jagt, løb og opretholdelse af kropstemperatur. Løven kan også opbevare noget af energien som fedt til fremtidig brug.
Nedbrydere, såsom bakterier og svampe, spiller også en afgørende rolle i denne energistrøm. Efter at løven har spist zebraen og efterladt dens rester, nedbryder disse nedbrydere det resterende organiske stof og frigiver den resterende energi tilbage til miljøet. Denne energi kan så udnyttes af planterne og starte cyklussen på ny.
Det er vigtigt at bemærke, at ved hvert trin i fødekæden går noget energi tabt som varme. Dette tab skyldes, at ingen organisme er 100 % effektiv til at omdanne al den energi, den bruger, til sin egen biomasse. Derfor falder den tilgængelige energi på hvert niveau, når vi bevæger os op i fødekæden, hvilket resulterer i en pyramideformet energistruktur.