Kæledyr
Kæledyr
Du snubler pludselig over din engang så selvstændige valp, der nu *altid* er under fødderne og klyver i din skød ved enhver lejlighed. Hvad forårsager behovet? Hunde kan blive klistende eller udvikle separationsangst ved livsforholdændringer: skift i rutine, livsstil, miljø eller familie. Forandring skaber usikkerhed – hvis din hund er blevet klistende, skal du måske retræne den til mere uafhængighed.
Fysiske sygdomme kan forårsage usikkerhed/klistethed: høre-/synstab, separationsangst. Spørg dyrlæge. Giv anbefalet medicin/behandling.
Forventer du baby? Introducér babylugte, lyde, møbler *før* ankomst. Flytter du babe-møbler ind: lad hunden være i rummet, ros/godbid for accept. Gør forandringen til positiv oplevelse.
Klistethed kan skyldes kedsomhed/længsel om opmærksomhed. Gå ture, leg, løb, vandretur, svømning. Giv hunden det bevægelses- og mentalt behov, hun har – så hun sover eller tugger et ben bagefter.
Ingen klap/baby-tale før afgang. Tag nøgler og gå. Ved hjemkomst: tåg sko af, læg nøgler, sorter post (din rutin). Vent 5 min før hilsen. Lærer hunden: komme/gå = ingen drama – forebygger separationsangst.
Gem godbidder i huset – hunden *skal* forlade din side for at finde dem. Giv ben og legetøj (Kong med mad), der beskæftiger hunden *alene* i længere tid.
Hunden søger opmærksomhed. Hvis du taler, klammer, skubber væk, skælder: hun lærer, at klistethed = opmærksomhed (positiv *eller* negativ). **Ignorer helt** ved klistet adfærd. Ingen øjenkontakt, ingen tale, ingen berøring. Beløn *kun* uafhængig adfærd (ligge i sin seng, lege alene).