Kæledyr
Ningen kan lide en syg familiemedlem, og når det familiemedlem er din elskede hund, er det svært at vide, hvad der præcist rammer ham eller hende. Så her er en trin-for-trin guide til at stoppe hyppig opkastning hos hunde, især når hjemmemidler ikke virker.
Fjern din hunds madskål i nogle timer for at give hans eller hendes mave en chance for at ro sig ned fra et opkastningsanfald, da en kort faste normalt er alt, det tager for at få hans eller hendes fordøjelsessystem tilbage på sporet. Hvis hunden kaster op, når du reintroducerer mad, ring til din dyrlæge, for dette kan være tegn på et mere alvorligt problem.
Begræns adgangen til badeværelset eller hold toiletlåget lukket for at forhindre din hund i at drikke fra det – det er vigtigt at forhindre genindførelse af bakterier i hundens system i de første timer af fasten. Efter at hundens opkastning aftager, opfordre ham eller hende til at drikke vand, lidt ad gangen, indtil han eller hun bygger en tolerance. Ekstra drikke kan udløse opkastning, så vær omhyggelig med at ikke tillade hunden at overforbruge vand.
Begynd at give din hund fade mad de første timer efter fasten – ris, hvid kyllingekød uden hud og hytteost virker godt. Disse skal gives i små mængder hver time for at lade hundens mave tilpasse sig og for at afgøre, om han eller hun er i stand til at fordøje maden. igen, hvis opkastning gentager sig, kontakt din dyrlæge med det samme.
At give et receptfrit antacid ment til mennesker kan hjælpe, men rådfør med dyrlægen før administration af nogen medicin, da nogle receptfrie mediciner er meget giftige for et kæledyrs følsomme system.
Undersøg din hunds opkast – nej, det er ikke behageligt at gøre, men hvis du skal lave en hurtig tur til dyrlægen, vil han eller hun gerne vide præcis, hvad hunden kastede op. Tjek også hundens afføring for at se, om det ser blodigt, løst ud eller har konsistensen af fint malet jord eller kaffegrund. I nogen af disse tilfælde, underret din dyrlæge med det samme, for normal afføring skal se fast og solid og lys i farven. En stærk eller unaturlig lugt kan også indikere et mere alvorligt problem. Fortæl dyrlægen om alle symptomer, så du er sikker på at få en korrekt diagnose og sikre en hurtig genopretning.