Kæledyr
Kæledyr
Dyrlæger kastrerer/steriliserer for at forhindre uønskede kuld, men der er mange fordele. Udkastrerede dyr rammes af sygdomme – direkte via hormoner/reproduktionsorganer eller indirectt via adfærd (vandringslyst, kampe om territorier/partner), som øger risiko for bidesår og sygdomme fra vilde/stray dyr.
Tikker og katter er udsatte. 50% af hunde og 90% af katter dør af det. Sterilisation fjerner æggestokke (østrogenkilde) og reducerer risikoen drastisk. Cyster opstår også hos usteriliserede tikker – godartede, men kan give iritation og betændte mælkegange.
50-80% af racekaniner får livmoderkræft (adenokarcinom) efter 4 år. Pyometra (livmoderen fyldes med pus) kan ramme tikker, katter, kaniner. Både kræft og pyometra elimineres ved sterilisation.
Ukastrerede katthanner får halekirtel-hyperplasi (fedtig secretion, irriterende, svært at rengøre). Katten slikker sig for at lindre det, hvilket irriterer mund/tunge. Propperede analkirtler kan blive inficerede. Forsvinder ved kastration.
Kastration fjerner hoder. Hodens- og prostatakræft rammer ukastrerede hunde. Risikoreduktionen skyldes hormoneliminering, ikke vævsafskaffelse alene.
Løbe tikker og hanner (hele året) søger partner. De rammer ukendte områder – risiko for sygdomme fra vilde/stray dyr. Ukastrerede hanner er aggressive mod hinanden ved tilstedeværelse af tikker – øget risiko for bide-/kløesår med sygdomme som katteleukæmi, influensa, forbighed, rabies. Kaniner kan skade sig selv ved forsøg på at nå andre kaniner.
Graviditet er risikabel, især hos små raceller eller store valpe fra stor far. Tikker kan dø ved uovervåget fødsel (for smal fødselskanal) eller kræve risikabel kejsersnit. Sterilisation eliminerer risikoen for utilsigtet graviditet og komplikationer.