De fem mest almindelige orme hos hunde
Hjerteorm, hageorm, rundorm, båndorm og piggorm. Hver type overføres forskelligt og kræver specifik behandling. Nogle kan behandles naturligt, andre kræver kemisk behandling under dyrlægevåge. Alle orme dræner hunden for næringstoffer, og nogle kan være livsfarlige.
Rundorme (Toxocara canis)
- Mest almindelig hos unge valpe. Smittes via mor eller ved at spise ormeæg. Diagnose via mikroskopisk afføringsundersøgelse; nogle gange opkastes hele orme (ser ud som hvide spaghetti). Behandling: kemisk eller naturlig (fx diatomajord til føde).
Hageorme
- Hæfter sig til tarmvægge med krogne og suger blod. Store mængder kan give anæmi. Smittes fra jorden eller via mor. Behandling: dyrlægeordineret kemisk kur.
Piggorme
- Ser ud som små pigge. Borer sig ind i tarmen og suger blod. Smittes ved at spise/drikke æg. Æg kræver 1 måned i jorden for at blive infektøse. Alvorlig infektion kan give anæmi. Behandling: kemisk under dyrlægevåge.
Båndorme
- Flade, båndformede orme i tyndtarmen. Kan blive flere tommer til fod lange. Segmenter (ægfyldte) afbrydes og ses i afføringen som små mader (frisk) eller hviderisagtige (tørre). Smittes via vildt eller lopper. Behandling: kemisk eller naturlig (hveteolie, vegetabiliske enzymer, mandelfarn).
Hjerteorme
- Lever i hundens hjerte. Kan blive op til 28 cm lange. Smittes via myggebid fra inficeret hund. Ingen naturlig behandling findes (2010). Kemisk behandling er giftig og kræver ofte hospitalisering. Forebyggende medicin anbefales til alle hunde.
