Der er tre forskellige faser af hundeanfald. Den første er "pre-iktal fasen", hvor hunden virker nervøs og klistende. Herefter følger "iktal fasen" – det selve anfal, der typisk varer under to minutter. Hunden kan stirre tomt, hypersalivere, riste, blive uansvarlig, stive, convulsere eller falde om og slå ud. Endelig "post-iktal fasen" – genopretningen. Hunden kan virke blind, ånde tungt, virke desorienteret og sove i mange timer. De fleste hunde genopretter sig på en time, nogle har brug for op til to dage.
Instruktioner: Umiddelbart efter anfaldet
- Bliv rolig og ingriber ikke i genopretningen. Notér alvorlighedsgrad og varighed. Det kan hjælpe at vide, at hunden ikke føler anfal og ikke vil huske det.
- Flyt hunden til et stille område og giv blid, blød massage, især langs "the governing vessel" (GV26 i kinesisk akupunktur). GV26 ligger i den lille fordybning øverst på hovedet. Dette fremmer genoplivning og bevidsthed, ofte anvendt ved bevidstlos.
- Sammenlign hundens adfærd med de tre anfaldsfaser for at udelukke andre tilstande. Nogle sygdomme forveksles med anfald: midtøreskade, vestibulær nerve eller hjernekerne (pludselig mærkelig hovedstilling/imbalance), hjerteproblemer (pludselig kollaps med tung åndedræt), "reverse sneezing" (voldsom indåndende nysen).
- Giv mindst 5 minutter før du anser hunden genoprettet.
Opfølgningspleje efter anfal
- Arbejd med din dyrlæge for at finde årsagen. Mange dyrlæger mener epilepsi er arvelig, men Goldstein og Pitcairn mener vacciner kan bidrage. Din dyrlæge kan hjælpe med at udelukke miljømæssige eller arvelige faktorer, men ofte findes ingen årsag.
- Forstå bivirkninger af almindelig epilepsimedicin. De fleste hunde får ikke medicin efter ét enkelt anfal, men ved gentagne anfald kan dyrlæge foreskrive anti-anfaldsmedicin som phenobarbital, primidon eller kaliumbromid – alle kan give lever skade og sedat adfærd.
- Undersøg kosttilskud som neurotropin og fosfatidylserin, som kan understøtte normal hjernefunktion og forbedre føstof- og iltopptagelse i hjerne og nerver.
