Kæledyr
Medmindre hunden er en hårles race (f.eks. Chinese Crested, Peruvian Inca Orchid), bør den have hår på tæerne. Håret her er ofte kortest pga. friktion mod jorden. Pludseligt eller uforklarligt hårtab – også på tæer – kræver dyrlægebesøg.
Normalt hårfald sker dagligt, også på tæer. Hår kan falde ud i knopper med store hudflager. Hunden kan klø, gnide eller slikke tæerne – det hæmmer hårvækst.
Allergier og infektioner på tæer forårsager hårtab. Hyppig hos valpe, ældre hunde eller hunde med immunsvækkelse: ringorm (svampeinfektion). Hårtab starter ofte på tæer, ansigt, hale og spreder sig. Kontaktallergi (planter) giver sår, kløe og hårtab.
Til rette behandling skal dyrlæge stille diagnose: hudskrab, fysisk undersøgelse, allergitest, hårprøve (hvis hår findes) ift. "Dog Owner's Home Veterinary Handbook".
Varierer efter årsag. Color mutant alopecia kan ikke helbredes, men salver forhindrer hudrevner. Ringorm er behandelbar, men smitsom – vask hænder før håndtering af andre dyr. Hver allergen kræver individuel behandling og undgåelse. Hunde fra hoarding/mills får ofte hår igen efter uger/måneder med god hygiejne, kost og motion.