Kæledyr
Kæledyr
En diskusprolaps er en betydelig skade for en hund. Mange hunde kommer sig fuldstændigt af tilstanden, mens andre mister brugen af deres bagpart permanent og har brug for at blive udstyret med en "kørestol" for at komme rundt. Chancerne for, at din hund går igen efter en prolaps, afhænger af en række faktorer, herunder skadens sværhedsgrad, hundens alder og fysiske form, når den opstår, og succesen af den fornødne behandling.
Degenerativ disksygdom forårsager nedbrydning af discens ydre skal, hvilket tillader det centrale discmateriale at undslippe og lægge tryk på rygmarven. Dette er en genetisk tilstand, og visse racer er særligt sårbare, med gravhunde, poodles, pekingeser, lhasa apsos og cocker spaniels i størst risiko. De fleste ejere, hvis hunde har haft en prolaps, rapporterer, at det skete efter et traume, såsom et spring eller et fald; dog opstår prolapser normalt i tilfælde, hvor hunden allerede har sygdommen.
Dyrlægen vil afgøre, om hunden har degenerativ disksygdom baseret på hundens race og om den tidligere har vist tegn på ryg- eller nakkesmerter eller besvær med at gå. Han vil foretage en fysisk undersøgelse for at finde ud af, om problemet stammer fra rygmarven, og begynde behandling baseret på hans antagelser. Hvis hunden ikke reagerer på behandling, og dyrlægen tror, at kirurgi kan være nødvendig, foretages en myelogram. Dette er en type røntgen, der kræver, at et kontrastmiddel injiceres omkring rygmarven, mens hunden er bedøvet. Det vil indikere, om rygmarven er under tryk.
Dyrlægen vil basere behandlingen på situationens sværhedsgrad. I fase ét føler hunden kun milde smerter, og dette går som regel over på et par dage. I faserne to og tre vil den opleve en højere grad af smerte og delvis lammelse og kan svaje eller udvise ukoordinerede bevægelser. Dyrlægen vil ordinere antiinflammatorisk medicin og smertelindring, og du bliver nødt til at begrænse hundens motion. Når tilstanden når faser fire og fem, vil hunden være lam, men vil stadig opleve smerter. Nogle hunde kommer sig uden kirurgi, men på dette tidspunkt vil din dyrlæge sandsynligvis anbefale at operere inden for de første 24 timer efter, at lammelsen er indtrådt.
I faser ét til tre kommer op til 90 procent af hundene sig fuldstændigt med kirurgi, især hvis det gøres inden for den første uge, og op til 60 procent vil komme sig uden kirurgi. I faser fire og fem er genoprettelsesprocenten uden kirurgig meget lavere, og selv med kirurgi har en hund i fuld lammelse kun en 20 procents chance for genoprettelse. Hvis din hund var lam, før kirurgi, kan det tage uger at genoprette fuld mobilitet, og det vil kræve fysioterapi og motivation for at gøre det. Nogle hunde genopretter ikke mobilitet og har brug for at blive udstyret med kørestole eller bæres, og nogle forbliver inkontinente efter sygdommen.