Kæledyr
Udtrykket "K-9" er en fonetisk stavemåde af "hunde", og det bruges til at henvise til hunde, især dem, der er uddannet til militært eller politiarbejde.
Her er en sammenbrud af, hvordan det skete:
* Militær oprindelse: Brugen af "K-9" antages at have oprindelse i det amerikanske militær under 2. verdenskrig.
* Radiokommunikation: Under krigen brugte militærpersonalet radiokommunikation i vid udstrækning. Når de henviser til hunde i deres kodede meddelelser, brugte de det fonetiske alfabet.
* fonetisk alfabet: I det fonetiske alfabet udtales "C" som "Charlie", men "K" udtales som "Kilo." Så "hunde" blev "kilo-ni" eller "K-9."
* Adoption: Dette udtryk, der oprindeligt blev brugt i militær kommunikation, spredte sig til andre sammenhænge og blev vidt brugt til at henvise til hunde, især dem, der er trænet til specifikke opgaver.
I dag bruges udtrykket "K-9" ofte til at beskrive:
* militære arbejdende hunde: Hunde trænet til opgaver som patrulje, detektion og søgning og redning.
* Politiets hunde: Hunde trænet til opgaver som narkotikaplader, sporing og pågribende mistænkte.
* servicehunde: Hunde trænet til at hjælpe personer med handicap.
Så selvom det kan virke lidt mærkeligt, har udtrykket "K-9" et historisk og praktisk grundlag, der er forankret i militærets brug af fonetiske alfabeter.