Indtagelse af overskydende kalorier: Indtagelse af flere kalorier dagligt end kroppen har brug for til sine daglige funktioner kan føre til vægtøgning.
Stillestående livsstil: Mangel på fysisk aktivitet reducerer antallet af kalorier, kroppen forbrænder, hvilket fører til vægtøgning.
Usund kost: En kost høj på usunde fedtstoffer, tilsat sukker og forarbejdede fødevarer bidrager til vægtøgning.
Genetik: Visse gener kan påvirke vægtøgning og kroppens tendens til at lagre fedt.
Visse lægemidler: Nogle lægemidler kan forårsage vægtøgning som bivirkning, såsom steroider, antidepressiva og visse diabetesmedicin.
Medicinske tilstande: Visse medicinske tilstande, såsom hypothyreose, Cushings syndrom og polycystisk ovariesyndrom (PCOS), kan bidrage til vægtøgning.
Alder: Efterhånden som mennesker bliver ældre, sænker stofskiftet sig ofte, og muskelmasse mindskes, hvilket gør det lettere at tage på i vægt.
Stress: Kronisk stress kan øge produktionen af cortisol, et hormon, der kan bidrage til vægtøgning, især omkring maven.
Søvnmangel: Mangel på tilstrækkelig søvn kan forstyrre hormonniveauer og øge appetitten, hvilket bidrager til vægtøgning.
Rygestop: Rygestop kan føre til vægtøgning hos nogle mennesker på grund af ændringer i stofskiftet.
