Kæledyr
Kæledyr
Urinsten, mere almindeligt kaldet urolithiasis, er mindre almindelig hos heste end hos andre drøvtyggere. Denne sygdom rammer sjældent unge heste. Den ses lejlighedsvis hos middelaldrende og ældre heste og er mere almindelig hos vallakker og hingste. Størstedelen af urolitter (sten) forekommer i blæren eller urinrøret. De er som regel bilaterale og forårsager kronisk nyresvigt, før de diagnosticeres.
De fleste sten består af calciumcarbonat, med struvit (magnesium-ammonium-fosfat) urolitter set lejlighedsvis.
Højt mineralindhold og pH-niveauerne i normal hesteurin kan disponere heste for krystaldannelse. Normal hesteurin indeholder også store mængder mucoproteiner, et glycoprotein bestående mest af mucopolysaccharider, som kan tjene som et bindemiddel for krystaller. Rugefoder, som indeholder store mængder calcium, ammoniak og magnesium, disponerer heste for stendannelse. Korn med højt fosforindhold kan også bidrage til urolitter.
Symptomer inkluderer dysuri (smertefuld eller hyppig kort vandladning), kolik (akut mavesmerter) og hæmaturi (blod i urinen). Hæmaturi ses oftest efter motion.
Diagnosen er foreløbig baseret på historikken og kliniske tegn og bekræftes ved rektal palpation af en fast oval masse ved eller nær blæsehalsen. Transrektal ultrasonografi muliggør en visuel bekræftelse af urolitten. Urinanalyse afslører røde blodlegemer, hvide blodlegemer, proteinuri og calciumcarbonatkrystaller.
Indføring af et kateter i blæren for at dekomprimere den kan løsne en påvirket sten. Flere kirurgiske procedurer er tilgængelige til fjernelse af urolitter, herunder laserlitotripsy – laserødelæggelse af stenen. Profylaktiske antibiotika og urinsyretilskud – såsom ammoniumklorid – efter behandling kan mindske dannelsen af nye sten.