Kæledyr Liv
Venusfluefælder (Dionaea muscipula) anvender et indviklet mekanisk fangstsystem til at fange og fordøje deres bytte, typisk små insekter. Her er en forenklet forklaring på, hvordan deres system fungerer:
1. Trigger-hår:
- Venusfluefælden har følsomme udløserhår på de indvendige overflader af dens lapper. Disse hår fungerer som sensorer.
2. Indledende kontakt:
- Når et insekt eller et andet lille væsen rører ved et af udløserhårene, udløser det en elektrisk signaltransmission.
3. Hurtig bladlukning:
- Når to eller flere triggerhår stimuleres inden for en kort periode (normalt omkring 20 sekunder), lukkes fældens lapper hurtigt og omslutter byttet i den kammerlignende struktur.
4. Fordøjelsesenzymer:
- Små pigge på den indre overflade af fælden bruges til at holde byttet, mens små, fordøjelseskirtler begynder at udskille enzymer, der nedbryder insektets krop.
5. Genåbning af fælden:
- Hvis den indfangede organisme kæmper og stimulerer triggerhårene inde i fælden, vil fælden forblive lukket i op til flere dage. Men hvis der ikke registreres nogen bevægelse efter en vis periode (normalt en dag), vil fælden genåbnes, hvis en vellykket byttefangst ikke har fundet sted.
6. Absorption og næringsstofcyklus:
- De enzymer, der udskilles af Venus-fluefælden, gør insektets bløde væv flydende og frigiver næringsstoffer som nitrogen, fosfor og kalium. Planten optager disse næringsstoffer gennem specialiserede celler i bladene.
7. Genbrug af fælden:
- Efter flere brug, eller hvis intet bytte fanges i en længere periode, vil fælden blive sort og til sidst visne væk. Planten sparer energi ved at genbruge næringsstofferne fra den gamle fælde til at danne nye blade.
Det er vigtigt at bemærke, at bevægelsen og lukningen af Venus-fluefælden udføres gennem en proces kendt som hydraulisk forstærkning, hvor væske opbygges hurtigt i fældens celler, hvilket resulterer i den pludselige snap-bevægelse. Dette system sikrer effektiv fangst og minimerer undslippet af potentielle byttedyr.