Kæledyr
Bobwhite-vagteler er vokset i popularitet hos kokke og som kæledyr, hvilket har ført til øget kommerciel avl og dermed højere sygdomsforekomst. Fuglesygdomme rammer både vilde og avlede fugle, men studier i fangenskab hjælper forskere med at lære om sygdomme. Flere sygdomme vedrører fordøjelse og åndedræt. Tre neurologiske sygdomme kan, selvom sjældne, påvirke dødelighed og sundhed.
Navngivet efter hyppig forekomst hos heste. Kendetegnet: højt feber hos det rammede dyr – en symptomatisk der er svær at opdage hos små fugle som vagteler. Sygdommen overføres via myg, men rammede vagteler kan spredes hurtigt via cannibalisme (almindeligt hos unge vagteler, der pikker andre fugle). Dødeligheden er meget høj, men selv ved overlevelse forbliver permanent hjerneskade. Bedste forebyggelse: daglig kontrol for syge fugle, som straks fjernes fra flokken.
En form for influenza, kendt som "fugleinfluenza". Dødelighed over 75 %. Symptomer varierer; fugle kan dø uden synlige tegn, men typisk: ekstrem letargi, neurologisk dysfunktion, nedsat appetit og vandindtag.
Tarminfektion fra en parasit. Almindelig hos vaskebjørne og hunde, men også forekommende hos mange fuglearter inkl. bobwhite-vagtel. Symtomatik: alvorlig neurologisk dysfunktion – cirkelbevægelser, svaghed, hovedrysten, vrøjet hals, ukoordinerede bevægelser.