Vindmøller udgør risici for dyrelivet, der omfatter skader, dødsfald, tab af levesteder og forflytning. Denne type elproduktion har negative virkninger hovedsageligt på individuelle dyr både på lokalt og regionalt plan. Andre former for strøm, såsom kul og olie, har meget større risici for hele populationer af fugle og flagermus på grund af giftig kemisk eksponering.
Ifølge New York State Energy Research and Development Authority varierer vindmøllers virkning på fugle og flagermus afhængigt af turbinens eller vindmølleparkens fase: opførelse af anlægget, elproduktion, transmission og levering af energi samt nedlæggelse af anlægget.
Opførelse af vindmøllepark
- Opførelsesfasen af en vindmøllepark har et lavt potentiale for at skade dyrelivet. Tab af levesteder opstår, når land ryddes for veje og faciliteter såsom møller og transformerstationer. Byggeaktivitet og støj forstyrrer det naturlige miljø, hvilket ofte resulterer i forflytning, da fugle- og flagermuspopulationer flytter til andre områder.
Elproduktion
- Elproduktion ved vind udgør en moderat trussel for fugle og en potentielt høj trussel for flagermus. (Fra marts 2011 er der behov for flere undersøgelser af enkelte flagermusarter.) Når vindmøller er i brug, kan fugle og flagermus kollidere med strukturen og bladene, hvilket resulterer i skader og død. Denne risiko står for størstedelen af møllerelaterede dødsfald blandt dyr.
Transmission og levering af strøm
- Dyrelivet udsættes for en moderat risiko fra transmission og levering af strøm. Risiciene omfatter elektrisk stød fra ledninger og transformerstationer, kollisionsskader og dødsfald samt forringelse af levesteder forårsaget af vedligeholdelse af faciliteterne.
Nedlæggelse af anlægget
- Nedlæggelse og nedrivning af en vindmølle har et lavt potentiale for at skade fugle og flagermus. De vigtigste problemer er forstyrrelse og forflytning fra støj og aktivitet, når faciliteterne rives ned.
