Kæledyr
Kæledyr
Påfugle er blandt de smukkeste og mest uafhængige dyr, som mennesker passer. Deres uafhængighed gør det nogle gange vanskeligt at genkende, når de er syge, og at diagnosticere deres lidelse. Ved at blive fortrolig med, hvordan man bestemmer de symptomer, en påfugl eller påfuglehøne kan fremvise, vil du bedre være i stand til at genkende en lidelse og vide, hvornår du skal behandle den.
Påfugle (pavo cristatus) er meget langt fra mennesker på udviklingstræet, så det kan være svært for os at genkende en usund fugl. Hvor de fleste kæledyr eller landbrugsdyr har tegn på sygdom eller skade, der er mere kendte for os som medpattedyr, skal du med påfugle være mere opmærksom på ukendte signaler. Hvis du har brugt noget tid på at observere påfuglene under din pleje, bør du være fortrolig med almindelig påfugleadfærd. En usund påfugl vil vise usædvanlig adfærd, der bør springe i øjnene på dig, selvom det ikke er et klart signal såsom et åbent sår eller halt. Et hængende hoved eller vinge kan være et tegn på, at noget er galt. Hvis en påfugl eller påfuglehøne holder op med at spise eller drikke, ser ud til at have problemer med at trække vejret, eller holder op med at socialisere med de andre fugle i sin flok uden for sæsonen, kan det berettige yderligere opmærksomhed.
Du skal bestemme specifikke symptomer, før du kan diagnosticere påfugle. Indledningsvis kan du muligvis tjekke dens afføring for indre parasitter eller få et bedre udsyn af fuglen ved at lokke den tæt på dig med madstykker. Det er næsten umuligt at undersøge påfugle uden fysisk at fange fuglen. Hvis den syge påfugl stadig er mobil, fang den med et minimum af stress for fuglen ved at gribe dens fødder meget fast fra dens siddeplads, mens den sover. Fal omgående fuglen til ro ved at binde dens vinger tæt ind til kroppen. Undersøg fuglen for eventuelle eksterne skader, inficerede sår, parasitter eller læsioner.
Hvis de symptomer, du opdager, er åbenlyse, såsom et inficeret sår eller anden ekstern lidelse, bør diagnosen være let. For at identificere specifikke parasitter eller andre eksternt fremstående lidelser, brug reference materialer skrevet til kommerciel håndtering af kalkuner, som er genetisk lignende påfugle. Hvis du ikke kan finde eksterne symptomer, kan diagnosen for din påfugl eller påfuglehøne kræve en blodprøve for at bestemme den virale eller bakterielle årsag bag din påfugls ubehag.
Medmindre din dyrlæge er vant til at arbejde med kommerciel fjerkræproduktion eller eksotiske dyr, kan det være vanskeligt eller dyrt at få dyrlægehjælp til dine påfugle. Men hvis du har brug for hjælp til at stille en diagnose, især hvis en blodprøve skal udføres på dine påfugle, vil det være nødvendigt for dig at søge hjælp fra en dyrlæge. Placer påfuglen i en lille, men passende transportkasse for at transportere den til en dyrlæge for yderligere diagnose. Dette kan være særligt godt for en såret påfugl, der skal immobiliseres til rekonvalescens.